mandag den 22. november 2010

Så kom turen til Henrikvej

En uge efter at Anders og co. var taget hjem, var det atter afsted til lufthavnen for at byde vores næste hold gæster velkommen. Denne her gang var det min bror Simon, Anette og deres ældste datter Trine.

Det er altid noget magisk over at hente folk i lufthavnen - stemningen og at få lov til at se deres lidt spændte blikke indtil de får øje på en - det var et dejligt gensyn!

Simon, Anette og Trine skulle være her i 14 dage så vi havde dejlig lang tid til sightseeing, hygge og afslapning. Jeg var begyndt på arbejde, så jeg havde ikke så meget tid til at være guide, så de fik lov til at gebærde sig rundt på egen hånd. Vi nød at der var handlet ind til aftensmad når vi kom hjem men derudover blev også til rigtig mange gode restaurantbesøg og hittet især hos Trine var hot pot og "kungfu noodles".


Simon havde været i Kina for omkring 15 år siden som en del af hans jordomrejse. Han havde taget sin meget udførlige dagbog med - det var ret sjovt at høre om hans beretninger fra dengang, og især om hans møde med nogle israeler, som fortalte ham om hvordan man kunne komme på den kinesiske mur uden at betale... Det var noget med at købe billetter i en speciel låge på banegården, stå af på en station, gå over en bro og så finde en sti som skulle føre op til muren... Nå, men deres besøg på muren blev en lille smule mere civiliseret denne gang...

Vi havde troet, at der blev taget mange billeder af Karen og Silje men nej, det var ingen ting i forhold til så mange billeder der blev taget af Trine... Vi var alle sammen på en tur til Den Himmelske Fredsplads hvor Helge og jeg fik lov til at opleve, hvor vildt det var... der er ikke så mange der spørge Helge og jeg længere - ved ikke om vi udstråler... "nej, vi gider ikke" eller vi måske er begyndt at ligne kineserne!!!!

Det var fantastisk at opleve Trine kommunikere med kineserne på engelsk eller fagter - det havde jeg ihvertfald ikke turde i en alder af 10 år... det var en ren fornøjelse at opleve Trines nysgerrighed over for den kinesiske kultur.





fredag den 19. november 2010

Besøg fra Vejle

Bedre sent end aldrig - lige lidt tanker fra da Anders, Kia, Silje og Karen besøgte os i slut august.

Da jeg stod i lufthavnen for at tage imod min bror og hans familie gik det op for mig hvor meget der kan ske på et halvt år - især hvis man er 2 og 4 år... Da jeg tog afsted fra Danmark kunne Karen ikke snakke og nu kunne hun sige "hej faster Nanna" - der var ikke et øje tørt!

Helge og jeg havde glædet os meget til at få besøg og vi var ret så spændte på, hvordan sådan nogle små størrelser ville opleve Beijing... De første par dage var de meget optaget af kinesere. Helge spurgte en aften om de havde set nogle kinesere i dag - hvor de begge to ryster på hovedet... tror måske de har troet at kinesere var mere lig rumvæsner. Men kineserne blev skam observeret - huset overfor som blev døbt kineserfængsel pga træmmerne blev nøje studeret og der blev holdt øje med når lyset blev tændt og hvornår de spiste...

Ude i byen blev de til tider desværre nærmest overfaldet af kineserne... Anders og Kia havde en bægerstol med til Karen og havde tænkt at når hun sad i den så lagde man nok ikke så meget mærke til hendes lyse hår - men jo og især når man sidder på ryggen af en 2m høj mand... Så der blev taget mange billeder og der blev kigget rigtig meget!

Det Karen og Siilje nok snakkede mest om var guldfiskene nede i vores lille gård - dem blev der glædeligt sagt godmorgen og godnat til hver eneste dag! Glæder mig til at høre hvad de kan huske når vi kommer hjem til jul.

Det blev en rigtig skøn uge med seightseeing i børnetempo og hygge om aftenen i lejligheden. Vi fik drukket dansk rødvin, snakket om livet og spillet Bezzerwizzer. I weekenden tog vi ud til en lille landsby, Cuandixia som lå 3 timers kørsel fra Beijing. Det var dejligt at komme lidt væk fra storbyen og opleve lidt af det gamle Kina.

torsdag den 23. september 2010

Sommer på Borneo

Da vi skulle beslutte, hvor sommerferien skulle gå hen, var der lige pludselig nogle helt andre destinationer som lå inden for rækkevidde, så valget var svært! Vi ville gerne et sted hen, hvor der var fed natur, vand, ren luft og ikke alt for varmt – derfor Borneo!

Starten på ferien blev lidt hektisk, da vi pga. manglende styr på terminaler tjekkede ind en lille ½ time før flyafgang – men pga. Helges ihærdige løben med tasker, og noget meget sødt flypersonale, fik vi alligevel lov til at tjekke ind.

Vores første bedrift var bestigningen af Mt. Kinabalua. Vi startede opstigningen om morgen, og lidt over middagstid nåede vi vores første summit, hvor vi kunne slappe af og få sovet lidt inden den sidste etape kunne begynde. Vi gik i seng ved en 20-tiden og blev vækket igen kl 2. Så var det ellers bare på med pandelampen og så stille og roligt begynde at bevæge sig op mod toppen. Vi nåede toppen til solopgang omkring kl 6 – super smukt, men med lidt tunge hoveder pga. højden. På tilbageturen skulle vi prøve Via Feretta (Jernvejen” på italiensk), hvilket er et koncept, hvor en jernwire er spændt ud over en bjergside. Udstyret med klatresele klikker man sig ind i wiren, og man er således sikret og kan derfor gå/klatre steder, som er ret eksponeret. En let måde at lege bjergbestiger på. Rigtig sjovt at prøve og vi fik set nogle vildt flotte udsigter.Via Feretta’en bragte os tilbage til hytten, og efter en let frokost begyndte vi kl 13 at gå den sidste etape ned – vi nåede bunden kl 16 – godt trætte og meget ømme i vores ben. Opstigningen er på ca. 3000 m i alt (toppen på 4.100m), og der er en helvedes masse trappetrin. Vil ikke sige det var en svær bestigning men hård – især dagene efter hvor det var ret så smertefuldt at gå på trapper...

Efter et par dages restitution og sightseeing i Kota Kinabalua, tog vi ud til en flod, der lå et par timeres kørsel fra byen. Her havde vi booket et 3 dages white water kajakkursus. Vi blev indkvarteret et super lækkert sted med floden lige uden for døren. Første tur i vandet gik med lige at vænne sig til kajakken, vise hvad vi kunne og lige lære lidt basis om white water kajakker. Allerede om eftermiddagen fik vi vores første nedfart – jeg synes at vandet så meget farligt og livligt ud, men det var super fedt at fornemme, hvor meget man egentlig kunne styre med balancen... Helge var dog lidt uheldig et par gange og han fik da svømmet nogle meter :) Det var super cool at mærke, hvordan man hele tiden blev mere og mere som en fisk i vandet... Super smukke omgivelser – en skøn måde at opleve naturen på og samtidig være aktiv og med et lille kick af adrenalin.

Fra Kota Kinabalua tog vi videre til en by, som hedder Sandakan. Der fik vi arrangeret et river cruise i junglen, hvor vi så forskellige slags aber - der i blandt næseaber (ligner aber med en penis i ansigtet), krokodiller og en masse forskellige flotte fugle, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Da vi sejlede i små både, kunne vi sejle ind under træerne, mens aberne hoppede rundt i træerne – en ret fed oplevelse.På vej til junglen besøgte vi et orangutangrehabiliteringscenter – fantastisk at se de meget menneske agtigt skabninger hoppe rundt i træer og fire sig ned af lianerne.

Turen ud til junglen fik dog også åbnet vores øjne for øko-udviklingen på Borneo. For 10-20 år siden var det meste af Borneo dækket af regnskov, og flere stammer havde ikke kontalt med omverden. Men regnskoven er blevet fældet til fordel for palmeplantager – til palmeolie, som er Borneos største eksportvare. Vi kunne køre i timer, hvor der var palmeplantager så langt øjet rækkede – hvilket gør, at fx orangutangerne er truet på Borneo, da man fælder deres hjem.

Efter jungle cruiset tog vi ud til en ø – også kaldet Turtle Island - hvor havskildpadder kommer og lægger æg om natten. Øen var en lækker bounty ø, så vi brugte dagen på at ligge på stranden, bade og snorkle. Og mens vi lå der og bekymrede os om at nu fik nok sol på begge sider, blev vi afbrudt af bitte små nyudklækkede havskildpadder som kæmpede sig vej ned over stranden ud mod havet – et fasinerende syn. Om aftenen var det tid til at iagtage en havskildpadde komme i land og ligge sine æg – en skøn oplevelse ikke mindst fordi medarbejderne gik mere op i dyrenes velvære end turisternes ønsker. Vi fik lov til at se en enkel havskildpadde lægge æg, og derefter var det ellers tilbage til vores rum, så vi ikke forstyrrede de æglæggende skildpadder. Den nat vi sov på øen, havde der været omkring 50 havskildpadder og lægge æg. Om morgenen gik vi en tur langs stranden, hvor vi kunne se sporerne og hullerne efter havskildpadderne.

Efter Sandakan tog vi videre til Semporna, hvorfra vi tog videre ud til en lille ø kaldet Mabul. Her skulle vi tage vores dykkercertifikat. Vi ankom til øen kl 9 og startede direkte med teorien. Efter en lang dag sluttede vi af med en prøve, som vi heldigvis bestod, hvilket betød, at vi begge kunne hoppe i vandet dagen efter. Og efter 2 dages effektivt dykningen kunne vi endelig kalde os Open Water Divers! Vi holdt en dags pause, hvor vi snorklede, solbadet og gik på oplevelse på vores lille ø. Dagen efter skulle vi ud på vores første rigtige dyk – lidt spændt på om man nu også kunne finde ud af det! Vi tog med en båd ud og fik tre fantastiske dyk... Vi blev hurtigt grebet af alle de nye oplevelser, man kan få under vandet – en hel ny verden vi slet ikke har udforsket nok endnu.

Efter en dejlig ferie med masser af skønne oplevelser, var det endnu tid til at vende snuden tilbage til Beijing...


onsdag den 18. august 2010

Besøg fra Skørping

Så kom det længe ventet besøg fra Danmark... Det blev nogle rigtige dejlige dage med hygge, sigthseeing og mange svedturer. Temperaturen valgte at toppe med over 40 grader og en tilsvarende høj fugttighed. Pyha...

De første par dage blev brugt på at genopleve Beijing for Hans og Karen Margrethes side. Man kan ikke sige at der er sket så meget ved templerne, den forbudte by og formand Mao, der vidst så lige så orange ud som for 10 år siden – men desværre en del flere biler.


I weekenden tog vi en tur ud til Muren, hvor vi havde lækker aftensmad og rødvin med. Natten skulle tilbringes på muren. Nogle fik sovet lidt mere end andre – man vidste jo ikke, om de der mongoler skulle finde på at erobre Beijing netop denne nat! Det blev desværre ikke til den flotteste solopgang men en rigtig dejlig oplevelse alligevel.

I løbet af ugen var Hans og Karen Margrethe en del på egen hånd, da Helge havde tralvt med arbejdet og jeg med akupunkturkurses. Men de fik hurtig styr på nærområdet, subwayen og taxaerne. Det blev dog til en guidet cykeltur, besøg på et kinesisk marked, det olympiske station, hvor mor og far rigtig opdagede, hvor glade kineserne er for at tage billeder af vesterlændinge, og et besøg på min skole. Desuden var mor og far meget søde at ligge krop til både akupunktur og cupping.

Vi tog lidt forskud på Hans´ 60års fødselsdag, da vi desværre ikke kunne være med til at fejre ham i Danmark. Det blev til lækker mad på en af byens fine resturanter med udsigt ud over Den Himmelske Fredsplads

I weekenden skulle turen gå til Xian, hvor de berømte terracotta kriger skulle besøges. Vi tog nattoget til Xian, så vi var fremme lørdag morgen parate til at gå på opdagelse. Efter etfascinerende besøg hos krigerne fandt vi vores hostel, hvor vi tilbragte aften med at drikke ”Hans” øl på tagterassen. Søndagen blev brugt på at cykle på tandemcykler på bymuren og et besøg i det muslimske kvarter.

Helge tog til Sydney mandag, Hans og Karen Margrethe tog hjem tirsdag middag, jeg gik til eksamen onsdag (og jeg bestod), Helge kom retur fra Sydney fredag og lørdag tog vi på ferie til Borneo.

lørdag den 26. juni 2010

Inner Mongolia

Inner Mongolia var 2 friluftsmenneskers mulighed for at stikke af fra storbyjunglen – Stedet er ikke som navnet lægger op til i Mongoliet, men i Kina grænsende op til. Det har dog stadig kæmpe åbne vidder med græsmarker, imponerende stjernehimmel og rigeligt af lammekød…

Vi hoppede på toget lørdagaften for at tilbringe natten i en åben sovekupe – åben skal forstås som at togvognen har 12-15 indhak, hvor der står 2 3-lags køjesenge, hvor nederste seng bliver brugt af alle, indtil man skal sove – et tidspunkt hvor blindfolds og ørepropper gør underværker!
Da der har været lidt hektisk på det sidste, havde vi besluttede os for at købe en guidettur, så vi kunne læne os tilbage og bare opleve. Vi fik helt sikkert oplevet, men halvdelen af oplevelsen var guidens manglende evner og kendskab til stedet ;o)
Vi blev i fin stil hentet på stationen af guide og chauffør i en Audi - vi havde nok mest forventet en åben jeep, nu hvor vi skulle ud på græsmarkerne, men aircon er nu heller ikke dårligt. Afsted gik det så ud mod Grassland, dog med stop i et tibetansk kloster og ved en kamel, der gik og græssede. Der var åbenbart ikke booket noget sted til os, men en meget charmerende fyr fik lokket vores 23 årige guide til, at vi skulle bo i hans mongolske telte. Dette viste sig at være en kæmpe held, for fyren var den fødte vært.



Første gang, vi oplevede ham i fuld sving, var efter vores første frokost. Her blev vi kaldt over i det telt, hvor et kinesisk selskab var godt i gang med en frokostbrandet. Nanna og jeg blev bænket og straks budt velkommen på bedste stil. Ejeren af stedet fik nemlig kaldt os op en efter en, hvor vi så blev udstyret med et blåt silketørklæde og eftermiddagens første beijiu. Det hele understøtte af strubesang, hvilket er en speciel mongosk sangteknik, hvor manden synger med struben (tjek evt bandet Hangai på youtube). Og selvfølgelig var ejeren dresset op i traditionelt mongolsk tøj.
Det var rimeligt hurtigt at lure, hvor dette bar henad, da stemning i teltet allerede var yderst høj, så det var bare at hoppe med på vognen og bunde på skift med resten af festens deltagere. Dette gav respekt: Jeg var pludselig bedste venner med ejeren, blev udnævnt til bror og skulle også med ham ud og tisse på den tørre slet... Græsset skulle jo vandes!
 
Det hele foregik selvfølgeligt på mongolsk og blev kun sporalsk oversat af vores guide, men vi fik i hvert fald lurret, at resten af selskabet faktisk var vores chaufførs venner, som lige så godt kunne komme med på tur, nu hvor han alligevel var afsted. Da chaufføren var på tur med vennerne, var der selvfølgelig ingen grund til at holde sig tilbage, og til trods for at han senere skulle køre os, var han sejlende... 
 
Midt i den store sceance kom stedets kok så susende på en 4x4 minicrosser rundt mellem teltene – selvfølgelig iført kokkehue, og hele selskabet skulle så ud at prøve. Det hele var et stort cirkus - men fantastisk underholdende.
Eftermiddagens event var hestevædeløb og wrestlingkonkurrence mellem grasslandets unge mænd til ære for alle de kinesiske turister. Inden start blev jeg selvfølgelig også budt op til en gang wrestling af min nye bedste ven, der meget overrasket måtte se sig besejret i første kamp.
 
Samme flok turister mødte vi igen til aftenes camp fire, hvor alle lokale talenter på skift sang, spillede og dansede. Dog men den lille detalje at turisterne sejlede så meget, at de stort set overtog showet, ved at danse med og stjæle mikrofonen...
 


Næste morgen stod den på ridetur ud over sletterne - 4 timer i hjemmelavede sadler - En helt sikkert super måde at opleve det enorme slettelandskab på. Vores evner på hestene var dog begrænset, og Nanna, det hoppede op og ned i sadlen kom hjem med blodsprænginger på begge baller og en godt tæsket ryg ;o).
 
Grasslandet var få år tilbage kendt for dets 30-40 cm høje græs, der bøjede sig med vinden, men på grund af tørke er der nu kun 1 cm græsstrå. En anden årsag kunne være, at det virkede som om at Inner Mongolia var blevet ramt af en af de syv bibelske plager - der var milioner af små græshopper overalt på sletten. Der har nok været 30 grashopper pr m2, hvilket gav et mindre fyrværkeri, når heste travede afsted, og var en top pudsig oplevelse at løbe igennem. 
 
Turen indkluderede et stop ved et traditionelt mongolsk bedemonoment, hvor vi sendte en kærlig tanke til Dengis Khan, og selvfølgelig det klassike te-besøg hos en lokal familie.






Hjemvendt fra ridetur fik vi turens festmåltid: Fårekølle, intet tilbehør bare 2 knive...



Den sidste dag blev brugt i Hohhot, der er en 2,5 milioners by. Ikke med de store seværdigheder men det er altid meget sjovt at komme lidt væk fra friserede Beijing. Vi brugte formiddagen på at se byens templer og eftermiddagen i byens park – sidstnævnte til stor glæde for de besøgende. Da vi lå i skyggen ved en sø, kom folk sejlende meget langtsomt forbi i både, og da vi selv hoppede en tur i bådene, skulle de så tæt på, at de kom til at sejle ind i os.

Visit hos den lille Havfrue…

Da jeg havde møde en lørdag formiddag i Shanghai, udnyttede Nanna og jeg chancen for at bruge en weekend i Shanghai...

Lørdag formiddag blev som sagt brugt på møde for mit vedkommende, mens Nanna sad på hotelværelse og repeterede akupunkturpunkter. Kl. 12 begav vi os ud i storbyen, og resten af lørdagen blev brugt på at komme rundt i byen. Vi startede med at gå langs the Bond (Shanghais havnefront) ned til den gamlebydel, som er et større turistmarked med gamle traditionelle bygninger – hvilket lige som alle andre steder er godt proppet med kinesiske turister!



Derefter gik turen på loppemarket og gennem hyggelige gader til den mere internationale del af byen. Vores sightseen sluttede på Shanghai's New World Financial Centre (også kendte som the bottle opener) med solnedgang i 470 meters højde. Godt udkørte endte vi dagen med en god middag på the Bond.



Næste dag stod den på Expo. Vi havde i ugerne optil været ret spændte på, om vi kunne få billetter, men da vi ankom til vores hotel, var det første vi så en guidet tur, så den hoppede vi på. Første Expo-event var den kinesiske pavilion, hvilket startede med 3 timers kø i støvregn, men vi kom ind og blev som det første bænket til 10 mins Kina-propoganda i bedste Goebbels stil.
Derefter gik turen mod den lille Havfrue. Den danske pavilion tog sig faktisk rigtigt godt ud, med Havfruen, bycykler og ikke mindst muligheden for at spise smørrebrød og rødgrød ;o)




Generelt var Expo en rigtig god oplevelse, og det var meget imponerende at se, hvad de enkelte lande har fundet på – den spanske kæmpebaby, UK’s boble med glasfiber strittende ud og Hollands mærkeligt svævende by.


På pandajagt...

I forbindelse med "Spring festival" havde vi mulighed for at komme afsted på en forlænget weekend. Det var nu Sichuan provinsen, der skulle udforskes. Provinsen er speciel kendt for pandaer og spicy mad.

Vi ankom til Chengdu, som er den største by i provinsen - kun på lidt over 4 mill. mennesker. Vi fandt et super fint hostel, hvor personalet kunne snakke engelsk - altid en fordel! Om aftenen skulle vi ud og prøve egnens populære hot pot! Vi prøvet det flere gange i Beijing, men her var godt nok hot. Heldigvis kunne man få en lille gryde i midten, hvor de havde sparet lidt på chillien og den specielle Sichuan peber.

Næste dag skulle vi så på pandajagt - desværre er der sådan, at der næsten ikke er nogle frie pandaer tilbage i Kina, og dem, der er, skulle være ekstrem svære at komme i nærheden af. Så vi måtte tage os til takke med et pandareservat – hvilket vidste sig at være en kæmpe stor zoologisk have kun med pandaer... men vi fik set pandaer og det var det vigtigste :)
Vi tog ud til reservatet tidligt om morgenen for at opleve pandaerne mens de var mest aktive... da de jo ikke er de mest aktive dyr! De var ekstrem dejlige at iagttage og især at se unger tumle rundt! Får 1000 RMB kunne man få lov til at holde en pandababy men det ville ”sugar daddy” ikke betale for :(


Ude på reservatet fik vi et lille indblik i, hvordan man laver nye parker i Kina - fuldvoksne træer og buske bliver plantet, rullegræsset rullet ud og vupti er der en ny park. På vej ud til reservatet kørte vi forbi kæmpe gartnerier eller nærmere skove, hvor træer bliver dyrket!


Provinsen grænser op til Tibet så området er inspireret af tibetansk kultur/religion. Dette kom blandt andet til udtryk ved en shoppinggade for munke. Her kunne man få alt godt fra bedetrumler, bedeflag til kæmpe Buddha figurer. Der blev rykket lidt ved forestillingen om munkene som ikke materialistisk, da man så dem stå og prøve forskellige klædedragter samtidigt med at de snakkede i mobiltelefon.


Om søndagen gik turen ud til et bjerg Qingcheng Shan - desværre havde resten af Kinas befolkning også fået denne fantastiske ide... Men det var egentlig en rigtig flot tur - men holdkæft hvor var der mange kinesere overalt!!!


Søndag aften sluttede vi af med øller på hostel efterfulgt af filmen ”Kung fu panda” på værelset. En rigtig dejlig weekendtur og endelig havde vi vejr held!