torsdag den 4. februar 2010

Månedsdag...

Så er den første måned gået i Beijing for mit vedkommende og Helge er på 4. måned. Tiden flyver af sted og dagene tager hinanden. På den ene side er det som om, at det kun er en uge siden jeg landende her, da jeg stadig føler, at det er hele er så nyt og anderledes og på den anden side er det så småt begyndt at gå hen og blive hverdag... men bestemt ikke kedeligt! Bare man stikker hovedet uden for lejligheden bombarderes man med indtryk og oplevelser der får en til at undres...


Den daglige tur til skole i en overfyldt subway – der er altid plads til en kineser mere!


Man kan altid få stillet sin sult


Elsker at kineserne bare gi´ den gas parkerne.
Hvis det ikke er med dans så er det med sang, kortspil, drageflyvning og fugleluftning!

Jeg kæmper stadig med det kinesiske... er så småt begyndt at kunne forstå og snakke en smule, men det kniber med at tage skridtet fra ord til sætninger... og det er endnu mere svært at forstå, hvad de rigtige kinesere siger i forhold til min lærer! Tror hun er meget god til at snakke laaaaaangsomt og ty-de-ligt!

Jeg er begyndt at gå hos en kinesisk massageterapeut som behandler min fod. Super interessant rent fagligt og jeg håber virkelig også at det hjælper på min fod. Behandlingen består primært af massage, manuel udspænding, mobilisering og cupping og så en engang imellem kommer der lidt urtehalløjsa indover.
Sidste lørdag var vi inde for at hilse på formanden, men da jeg havde glemt mit ID-kort, blev det kun til et lille klap på hovedet...