Så kom turen til Henrikvej

En uge efter at Anders og co. var taget hjem, var det atter afsted til lufthavnen for at byde vores næste hold gæster velkommen. Denne her gang var det min bror Simon, Anette og deres ældste datter Trine.

Det er altid noget magisk over at hente folk i lufthavnen - stemningen og at få lov til at se deres lidt spændte blikke indtil de får øje på en - det var et dejligt gensyn!

Simon, Anette og Trine skulle være her i 14 dage så vi havde dejlig lang tid til sightseeing, hygge og afslapning. Jeg var begyndt på arbejde, så jeg havde ikke så meget tid til at være guide, så de fik lov til at gebærde sig rundt på egen hånd. Vi nød at der var handlet ind til aftensmad når vi kom hjem men derudover blev også til rigtig mange gode restaurantbesøg og hittet især hos Trine var hot pot og "kungfu noodles".

Simon havde været i Kina for omkring 15 år siden som en del af hans jordomrejse. Han havde taget sin meget udførlige dagbog med - det var ret sjovt at høre om hans beretninger fra dengang, og især om hans møde med nogle israeler, som fortalte ham om hvordan man kunne komme på den kinesiske mur uden at betale... Det var noget med at købe billetter i en speciel låge på banegården, stå af på en station, gå over en bro og så finde en sti som skulle føre op til muren... Nå, men deres besøg på muren blev en lille smule mere civiliseret denne gang...

Vi havde troet, at der blev taget mange billeder af Karen og Silje men nej, det var ingen ting i forhold til så mange billeder der blev taget af Trine... Vi var alle sammen på en tur til Den Himmelske Fredsplads hvor Helge og jeg fik lov til at opleve, hvor vildt det var... der er ikke så mange der spørge Helge og jeg længere - ved ikke om vi udstråler... "nej, vi gider ikke" eller vi måske er begyndt at ligne kineserne!!!!

Det var fantastisk at opleve Trine kommunikere med kineserne på engelsk eller fagter - det havde jeg ihvertfald ikke turde i en alder af 10 år... det var en ren fornøjelse at opleve Trines nysgerrighed over for den kinesiske kultur.

Besøg fra Vejle

Bedre sent end aldrig - lige lidt tanker fra da Anders, Kia, Silje og Karen besøgte os i slut august.

Da jeg stod i lufthavnen for at tage imod min bror og hans familie gik det op for mig hvor meget der kan ske på et halvt år - især hvis man er 2 og 4 år... Da jeg tog afsted fra Danmark kunne Karen ikke snakke og nu kunne hun sige "hej faster Nanna" - der var ikke et øje tørt!

Helge og jeg havde glædet os meget til at få besøg og vi var ret så spændte på, hvordan sådan nogle små størrelser ville opleve Beijing... De første par dage var de meget optaget af kinesere. Helge spurgte en aften om de havde set nogle kinesere i dag - hvor de begge to ryster på hovedet... tror måske de har troet at kinesere var mere lig rumvæsner. Men kineserne blev skam observeret - huset overfor som blev døbt kineserfængsel pga træmmerne blev nøje studeret og der blev holdt øje med når lyset blev tændt og hvornår de spiste...

Ude i byen blev de til tider desværre nærmest overfaldet af kineserne... Anders og Kia havde en bægerstol med til Karen og havde tænkt at når hun sad i den så lagde man nok ikke så meget mærke til hendes lyse hår - men jo og især når man sidder på ryggen af en 2m høj mand... Så der blev taget mange billeder og der blev kigget rigtig meget!

Det Karen og Siilje nok snakkede mest om var guldfiskene nede i vores lille gård - dem blev der glædeligt sagt godmorgen og godnat til hver eneste dag! Glæder mig til at høre hvad de kan huske når vi kommer hjem til jul.

Det blev en rigtig skøn uge med seightseeing i børnetempo og hygge om aftenen i lejligheden. Vi fik drukket dansk rødvin, snakket om livet og spillet Bezzerwizzer. I weekenden tog vi ud til en lille landsby, Cuandixia som lå 3 timers kørsel fra Beijing. Det var dejligt at komme lidt væk fra storbyen og opleve lidt af det gamle Kina.