Inner Mongolia var 2 friluftsmenneskers mulighed for at stikke af fra storbyjunglen – Stedet er ikke som navnet lægger op til i Mongoliet, men i Kina grænsende op til. Det har dog stadig kæmpe åbne vidder med græsmarker, imponerende stjernehimmel og rigeligt af lammekød…
Vi hoppede på toget lørdagaften for at tilbringe natten i en åben sovekupe – åben skal forstås som at togvognen har 12-15 indhak, hvor der står 2 3-lags køjesenge, hvor nederste seng bliver brugt af alle, indtil man skal sove – et tidspunkt hvor blindfolds og ørepropper gør underværker!
Da der har været lidt hektisk på det sidste, havde vi besluttede os for at købe en guidettur, så vi kunne læne os tilbage og bare opleve. Vi fik helt sikkert oplevet, men halvdelen af oplevelsen var guidens manglende evner og kendskab til stedet ;o)
Vi blev i fin stil hentet på stationen af guide og chauffør i en Audi - vi havde nok mest forventet en åben jeep, nu hvor vi skulle ud på græsmarkerne, men aircon er nu heller ikke dårligt. Afsted gik det så ud mod Grassland, dog med stop i et tibetansk kloster og ved en kamel, der gik og græssede. Der var åbenbart ikke booket noget sted til os, men en meget charmerende fyr fik lokket vores 23 årige guide til, at vi skulle bo i hans mongolske telte. Dette viste sig at være en kæmpe held, for fyren var den fødte vært.
Første gang, vi oplevede ham i fuld sving, var efter vores første frokost. Her blev vi kaldt over i det telt, hvor et kinesisk selskab var godt i gang med en frokostbrandet. Nanna og jeg blev bænket og straks budt velkommen på bedste stil. Ejeren af stedet fik nemlig kaldt os op en efter en, hvor vi så blev udstyret med et blåt silketørklæde og eftermiddagens første beijiu. Det hele understøtte af strubesang, hvilket er en speciel mongosk sangteknik, hvor manden synger med struben (tjek evt bandet Hangai på youtube). Og selvfølgelig var ejeren dresset op i traditionelt mongolsk tøj.
Det var rimeligt hurtigt at lure, hvor dette bar henad, da stemning i teltet allerede var yderst høj, så det var bare at hoppe med på vognen og bunde på skift med resten af festens deltagere. Dette gav respekt: Jeg var pludselig bedste venner med ejeren, blev udnævnt til bror og skulle også med ham ud og tisse på den tørre slet... Græsset skulle jo vandes!
Det hele foregik selvfølgeligt på mongolsk og blev kun sporalsk oversat af vores guide, men vi fik i hvert fald lurret, at resten af selskabet faktisk var vores chaufførs venner, som lige så godt kunne komme med på tur, nu hvor han alligevel var afsted. Da chaufføren var på tur med vennerne, var der selvfølgelig ingen grund til at holde sig tilbage, og til trods for at han senere skulle køre os, var han sejlende...
Midt i den store sceance kom stedets kok så susende på en 4x4 minicrosser rundt mellem teltene – selvfølgelig iført kokkehue, og hele selskabet skulle så ud at prøve. Det hele var et stort cirkus - men fantastisk underholdende.
Eftermiddagens event var hestevædeløb og wrestlingkonkurrence mellem grasslandets unge mænd til ære for alle de kinesiske turister. Inden start blev jeg selvfølgelig også budt op til en gang wrestling af min nye bedste ven, der meget overrasket måtte se sig besejret i første kamp.
Samme flok turister mødte vi igen til aftenes camp fire, hvor alle lokale talenter på skift sang, spillede og dansede. Dog men den lille detalje at turisterne sejlede så meget, at de stort set overtog showet, ved at danse med og stjæle mikrofonen...
Næste morgen stod den på ridetur ud over sletterne - 4 timer i hjemmelavede sadler - En helt sikkert super måde at opleve det enorme slettelandskab på. Vores evner på hestene var dog begrænset, og Nanna, det hoppede op og ned i sadlen kom hjem med blodsprænginger på begge baller og en godt tæsket ryg ;o).
Grasslandet var få år tilbage kendt for dets 30-40 cm høje græs, der bøjede sig med vinden, men på grund af tørke er der nu kun 1 cm græsstrå. En anden årsag kunne være, at det virkede som om at Inner Mongolia var blevet ramt af en af de syv bibelske plager - der var milioner af små græshopper overalt på sletten. Der har nok været 30 grashopper pr m2, hvilket gav et mindre fyrværkeri, når heste travede afsted, og var en top pudsig oplevelse at løbe igennem.
Turen indkluderede et stop ved et traditionelt mongolsk bedemonoment, hvor vi sendte en kærlig tanke til Dengis Khan, og selvfølgelig det klassike te-besøg hos en lokal familie.
Hjemvendt fra ridetur fik vi turens festmåltid: Fårekølle, intet tilbehør bare 2 knive...
Den sidste dag blev brugt i Hohhot, der er en 2,5 milioners by. Ikke med de store seværdigheder men det er altid meget sjovt at komme lidt væk fra friserede Beijing. Vi brugte formiddagen på at se byens templer og eftermiddagen i byens park – sidstnævnte til stor glæde for de besøgende. Da vi lå i skyggen ved en sø, kom folk sejlende meget langtsomt forbi i både, og da vi selv hoppede en tur i bådene, skulle de så tæt på, at de kom til at sejle ind i os.
