Vi ankom til Xiamen lørdag morgen, som er hovedbyen i provinsen Fujian. Vi tog ud til en lille ø (Gulang Yu) som lå en kort færgefart derfra… En super hyggelig lille ferieperle uden biler og med masser af lækker seafood. Foran alle restauranterne var der store røde baljer med levende fisk og skaldyr, og så var det ellers bare at udpege dagens måltid. Måske ikke så humant, men man var da sikker på, at maden var frisk! Vi nød de flotte omgivelser og at komme væk fra Beijings støjniveau. Søndag besøgte vi et stort tempel sammen det med, der føltes som resten af Kinas befolkning. En til tider lidt farlig færd da kineserne ikke rigtig bruger regntøj men paraplyer!
Mandag tog vi videre op i landet, da vi ville se nogle såkaldte rundhuse (tulouer). Busturen gik fint, men selvom vi havde købt en billet til en bestem by, blev vi nødt til at ringe til en ven (en af Helges kollegaer), før de i bussen fandt ud af, hvor vi skulle af! Det endte dog alligevel med, at vi blev sat af i en lille flække af en by… til vores held var der en meget behjælpsom ung fyr, som kunne snakke lidt engelsk, og hans mor ejede jo selvfølgelig også lige et hotel… dagen efter tog vi videre på motorcykel til den by, vi skulle have været sat af i. Vores lift var med en af de lokale motorcykeltaxier… chaufføren, Helge, Nanna og en stor rygsæk – så kunne der vidst hellere være mere!
Vi var blevet lidt bidt af det at køre på motorcykel, så vi lejede en chauffør for en dag, som kørte os rundt til nogle forskellige tuloer – en vildt fed måde at opleve landskabet og de små landsbyer på, fordi vi havde frit udsyn til alle de ting, vi kørte forbi, samtidig med at vi fik alle dufte og lyde med.
Tuloerne er store rundhuse, der er bygget tilbage i 1700-tallet, så beboerne nemt kunne forsvare sig mod angreb. I gamle dage boede der klaner på op til 1000 personer i de største af disse. I dag bliver de fleste af dem stadig brugt til beboelse - i nederste etage har hver familie deres eget lille køkken og på de næste etager, er der værelser. I midten ligger skolen, tempel og andre fællesbygninger. Konstruktion skulle gøre, at husene er kølige om sommeren og varme om vinteren – men den nat vi overnattede i en tulou skulle vi ligge meget tæt for at holde varmen! Det har været vildt fascinerende at se de gamle meget arkitektoniske flotte bygninger, hvor man har kunnet fornemme, hvordan livet blev levet dengang og på mange måder stadig leves.
Efter tulouerne tog vi videre op til et område, som hedder Wuyishan. Dette er et naturområde, hvor vi havde nogle super flotte vandreture og nød, at solen endelig begyndte at skinne efter 6 våde dage. Wuyishan er også et yndet feriested for kineserne. Nogle gange virkede det dog lidt som om, at vi var den største turistattraktion, og vi er blevet foreviget i mange kinesiske fotoalbums…
Vi rejste, mens det var kinesisk nytår – hvilket er tidspunktet, hvor alle kinesere rejser for at besøge familien, og med 1 milliard bookede billetter var det meste af infrastrukturen overbooket! Kinesisk nytår er selvfølgelig også ensbetydende med fyrværkeri. Selve nytårsaften var der ikke så meget tryk på, der hvor vi var, men alle dage og aftner på hele turen bragede det med ”kinesere” af en lidt anden lydstyrke, end vi kender det fra Danmark.Se flere billeder i højre side af bloggen...
