Da vi skulle beslutte, hvor sommerferien skulle gå hen, var der lige pludselig nogle helt andre destinationer som lå inden for rækkevidde, så valget var svært! Vi ville gerne et sted hen, hvor der var fed natur, vand, ren luft og ikke alt for varmt – derfor Borneo!
Starten på ferien blev lidt hektisk, da vi pga. manglende styr på terminaler tjekkede ind en lille ½ time før flyafgang – men pga. Helges ihærdige løben med tasker, og noget meget sødt flypersonale, fik vi alligevel lov til at tjekke ind.
Vores første bedrift var bestigningen af Mt. Kinabalua. Vi startede opstigningen om morgen, og lidt over middagstid nåede vi vores første summit, hvor vi kunne slappe af og få sovet lidt inden den sidste etape kunne begynde. Vi gik i seng ved en 20-tiden og blev vækket igen kl 2. Så var det ellers bare på med pandelampen og så stille og roligt begynde at bevæge sig op mod toppen. Vi nåede toppen til solopgang omkring kl 6 – super smukt, men med lidt tunge hoveder pga. højden. 
På tilbageturen skulle vi prøve Via Feretta (“Jernvejen” på italiensk), hvilket er et koncept, hvor en jernwire er spændt ud over en bjergside. Udstyret med klatresele klikker man sig ind i wiren, og man er således sikret og kan derfor gå/klatre steder, som er ret eksponeret. En let måde at lege bjergbestiger på. Rigtig sjovt at prøve og vi fik set nogle vildt flotte udsigter.
Via Feretta’en bragte os tilbage til hytten, og efter en let frokost begyndte vi kl 13 at gå den sidste etape ned – vi nåede bunden kl 16 – godt trætte og meget ømme i vores ben. Opstigningen er på ca. 3000 m i alt (toppen på 4.100m), og der er en helvedes masse trappetrin. Vil ikke sige det var en svær bestigning men hård – især dagene efter hvor det var ret så smertefuldt at gå på trapper...
Efter et par dages restitution og sightseeing i Kota Kinabalua, tog vi ud til en flod, der lå et par timeres kørsel fra byen. Her havde vi booket et 3 dages white water kajakkursus. Vi blev indkvarteret et super lækkert sted med floden lige uden for døren. Første tur i vandet gik med lige at vænne sig til kajakken, vise hvad vi kunne og lige lære lidt basis om white water kajakker. Allerede om eftermiddagen fik vi vores første nedfart – jeg synes at vandet så meget farligt og livligt ud, men det var super fedt at fornemme, hvor meget man egentlig kunne styre med balancen... Helge var dog lidt uheldig et par gange og han fik da svømmet nogle meter :) Det var super cool at mærke, hvordan man hele tiden blev mere og mere som en fisk i vandet...
Super smukke omgivelser – en skøn måde at opleve naturen på og samtidig være aktiv og med et lille kick af adrenalin.
Fra Kota Kinabalua tog vi videre til en by, som hedder Sandakan. Der fik vi arrangeret et river cruise i junglen, hvor vi så forskellige slags aber - der i blandt næseaber (ligner aber med en penis i ansigtet), krokodiller og en masse forskellige flotte fugle, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Da vi sejlede i små både, kunne vi sejle ind under træerne, mens aberne hoppede rundt i træerne – en ret fed oplevelse..JPG)
På vej til junglen besøgte vi et orangutangrehabiliteringscenter – fantastisk at se de meget menneske agtigt skabninger hoppe rundt i træer og fire sig ned af lianerne.
Turen ud til junglen fik dog også åbnet vores øjne for øko-udviklingen på Borneo. For 10-20 år siden var det meste af Borneo dækket af regnskov, og flere stammer havde ikke kontalt med omverden. Men regnskoven er blevet fældet til fordel for palmeplantager – til palmeolie, som er Borneos største eksportvare. Vi kunne køre i timer, hvor der var palmeplantager så langt øjet rækkede – hvilket gør, at fx orangutangerne er truet på Borneo, da man fælder deres hjem.
Efter jungle cruiset tog vi ud til en ø – også kaldet Turtle Island - hvor havskildpadder kommer og lægger æg om natten. Øen var en lækker bounty ø, så vi brugte dagen på at ligge på stranden, bade og snorkle. Og mens vi lå der og bekymrede os om at nu fik nok sol på begge sider, blev vi afbrudt af bitte små nyudklækkede havskildpadder som kæmpede sig vej ned over stranden ud mod havet – et fasinerende syn. Om aftenen var det tid til at iagtage en havskildpadde komme i land og ligge sine æg – en skøn oplevelse ikke mindst fordi medarbejderne gik mere op i dyrenes velvære end turisternes ønsker. Vi fik lov til at se en enkel havskildpadde lægge æg, og derefter var det ellers tilbage til vores rum, så vi ikke forstyrrede de æglæggende skildpadder. Den nat vi sov på øen, havde der været omkring 50 havskildpadder og lægge æg. Om morgenen gik vi en tur langs stranden, hvor vi kunne se sporerne og hullerne efter havskildpadderne.
Efter Sandakan tog vi videre til Semporna, hvorfra vi tog videre ud til en lille ø kaldet Mabul. Her skulle vi tage vores dykkercertifikat. Vi ankom til øen kl 9 og startede direkte med teorien. Efter en lang dag sluttede vi af med en prøve, som vi heldigvis bestod, hvilket betød, at vi begge kunne hoppe i vandet dagen efter. Og efter 2 dages effektivt dykningen kunne vi endelig kalde os Open Water Divers! Vi holdt en dags pause, hvor vi snorklede, solbadet og gik på oplevelse på vores lille ø. Dagen efter skulle vi ud på vores første rigtige dyk – lidt spændt på om man nu også kunne finde ud af det! Vi tog med en båd ud og fik tre fantastiske dyk... Vi blev hurtigt grebet af alle de nye oplevelser, man kan få under vandet – en hel ny verden vi slet ikke har udforsket nok endnu.
Efter en dejlig ferie med masser af skønne oplevelser, var det endnu tid til at vende snuden tilbage til Beijing...
