mandag den 22. november 2010
Så kom turen til Henrikvej
fredag den 19. november 2010
Besøg fra Vejle
torsdag den 23. september 2010
Sommer på Borneo
Da vi skulle beslutte, hvor sommerferien skulle gå hen, var der lige pludselig nogle helt andre destinationer som lå inden for rækkevidde, så valget var svært! Vi ville gerne et sted hen, hvor der var fed natur, vand, ren luft og ikke alt for varmt – derfor Borneo!
Starten på ferien blev lidt hektisk, da vi pga. manglende styr på terminaler tjekkede ind en lille ½ time før flyafgang – men pga. Helges ihærdige løben med tasker, og noget meget sødt flypersonale, fik vi alligevel lov til at tjekke ind.
Vores første bedrift var bestigningen af Mt. Kinabalua. Vi startede opstigningen om morgen, og lidt over middagstid nåede vi vores første summit, hvor vi kunne slappe af og få sovet lidt inden den sidste etape kunne begynde. Vi gik i seng ved en 20-tiden og blev vækket igen kl 2. Så var det ellers bare på med pandelampen og så stille og roligt begynde at bevæge sig op mod toppen. Vi nåede toppen til solopgang omkring kl 6 – super smukt, men med lidt tunge hoveder pga. højden. På tilbageturen skulle vi prøve Via Feretta (“Jernvejen” på italiensk), hvilket er et koncept, hvor en jernwire er spændt ud over en bjergside. Udstyret med klatresele klikker man sig ind i wiren, og man er således sikret og kan derfor gå/klatre steder, som er ret eksponeret. En let måde at lege bjergbestiger på. Rigtig sjovt at prøve og vi fik set nogle vildt flotte udsigter.Via Feretta’en bragte os tilbage til hytten, og efter en let frokost begyndte vi kl 13 at gå den sidste etape ned – vi nåede bunden kl 16 – godt trætte og meget ømme i vores ben. Opstigningen er på ca. 3000 m i alt (toppen på 4.100m), og der er en helvedes masse trappetrin. Vil ikke sige det var en svær bestigning men hård – især dagene efter hvor det var ret så smertefuldt at gå på trapper...
Efter et par dages restitution og sightseeing i Kota Kinabalua, tog vi ud til en flod, der lå et par timeres kørsel fra byen. Her havde vi booket et 3 dages white water kajakkursus. Vi blev indkvarteret et super lækkert sted med floden lige uden for døren. Første tur i vandet gik med lige at vænne sig til kajakken, vise hvad vi kunne og lige lære lidt basis om white water kajakker. Allerede om eftermiddagen fik vi vores første nedfart – jeg synes at vandet så meget farligt og livligt ud, men det var super fedt at fornemme, hvor meget man egentlig kunne styre med balancen... Helge var dog lidt uheldig et par gange og han fik da svømmet nogle meter :) Det var super cool at mærke, hvordan man hele tiden blev mere og mere som en fisk i vandet... Super smukke omgivelser – en skøn måde at opleve naturen på og samtidig være aktiv og med et lille kick af adrenalin.
Fra Kota Kinabalua tog vi videre til en by, som hedder Sandakan. Der fik vi arrangeret et river cruise i junglen, hvor vi så forskellige slags aber - der i blandt næseaber (ligner aber med en penis i ansigtet), krokodiller og en masse forskellige flotte fugle, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Da vi sejlede i små både, kunne vi sejle ind under træerne, mens aberne hoppede rundt i træerne – en ret fed oplevelse.På vej til junglen besøgte vi et orangutangrehabiliteringscenter – fantastisk at se de meget menneske agtigt skabninger hoppe rundt i træer og fire sig ned af lianerne.
Turen ud til junglen fik dog også åbnet vores øjne for øko-udviklingen på Borneo. For 10-20 år siden var det meste af Borneo dækket af regnskov, og flere stammer havde ikke kontalt med omverden. Men regnskoven er blevet fældet til fordel for palmeplantager – til palmeolie, som er Borneos største eksportvare. Vi kunne køre i timer, hvor der var palmeplantager så langt øjet rækkede – hvilket gør, at fx orangutangerne er truet på Borneo, da man fælder deres hjem.
Efter jungle cruiset tog vi ud til en ø – også kaldet Turtle Island - hvor havskildpadder kommer og lægger æg om natten. Øen var en lækker bounty ø, så vi brugte dagen på at ligge på stranden, bade og snorkle. Og mens vi lå der og bekymrede os om at nu fik nok sol på begge sider, blev vi afbrudt af bitte små nyudklækkede havskildpadder som kæmpede sig vej ned over stranden ud mod havet – et fasinerende syn. Om aftenen var det tid til at iagtage en havskildpadde komme i land og ligge sine æg – en skøn oplevelse ikke mindst fordi medarbejderne gik mere op i dyrenes velvære end turisternes ønsker. Vi fik lov til at se en enkel havskildpadde lægge æg, og derefter var det ellers tilbage til vores rum, så vi ikke forstyrrede de æglæggende skildpadder. Den nat vi sov på øen, havde der været omkring 50 havskildpadder og lægge æg. Om morgenen gik vi en tur langs stranden, hvor vi kunne se sporerne og hullerne efter havskildpadderne.
Efter Sandakan tog vi videre til Semporna, hvorfra vi tog videre ud til en lille ø kaldet Mabul. Her skulle vi tage vores dykkercertifikat. Vi ankom til øen kl 9 og startede direkte med teorien. Efter en lang dag sluttede vi af med en prøve, som vi heldigvis bestod, hvilket betød, at vi begge kunne hoppe i vandet dagen efter. Og efter 2 dages effektivt dykningen kunne vi endelig kalde os Open Water Divers! Vi holdt en dags pause, hvor vi snorklede, solbadet og gik på oplevelse på vores lille ø. Dagen efter skulle vi ud på vores første rigtige dyk – lidt spændt på om man nu også kunne finde ud af det! Vi tog med en båd ud og fik tre fantastiske dyk... Vi blev hurtigt grebet af alle de nye oplevelser, man kan få under vandet – en hel ny verden vi slet ikke har udforsket nok endnu.
Efter en dejlig ferie med masser af skønne oplevelser, var det endnu tid til at vende snuden tilbage til Beijing...
onsdag den 18. august 2010
Besøg fra Skørping
Så kom det længe ventet besøg fra Danmark... Det blev nogle rigtige dejlige dage med hygge, sigthseeing og mange svedturer. Temperaturen valgte at toppe med over 40 grader og en tilsvarende høj fugttighed. Pyha...
De første par dage blev brugt på at genopleve Beijing for Hans og Karen Margrethes side. Man kan ikke sige at der er sket så meget ved templerne, den forbudte by og formand Mao, der vidst så lige så orange ud som for 10 år siden – men desværre en del flere biler.
I weekenden tog vi en tur ud til Muren, hvor vi havde lækker aftensmad og rødvin med. Natten skulle tilbringes på muren. Nogle fik sovet lidt mere end andre – man vidste jo ikke, om de der mongoler skulle finde på at erobre Beijing netop denne nat! Det blev desværre ikke til den flotteste solopgang men en rigtig dejlig oplevelse alligevel.
I løbet af ugen var Hans og Karen Margrethe en del på egen hånd, da Helge havde tralvt med arbejdet og jeg med akupunkturkurses. Men de fik hurtig styr på nærområdet, subwayen og taxaerne. Det blev dog til en guidet cykeltur, besøg på et kinesisk marked, det olympiske station, hvor mor og far rigtig opdagede, hvor glade kineserne er for at tage billeder af vesterlændinge, og et besøg på min skole. Desuden var mor og far meget søde at ligge krop til både akupunktur og cupping.
Vi tog lidt forskud på Hans´ 60års fødselsdag, da vi desværre ikke kunne være med til at fejre ham i Danmark. Det blev til lækker mad på en af byens fine resturanter med udsigt ud over Den Himmelske Fredsplads
I weekenden skulle turen gå til Xian, hvor de berømte terracotta kriger skulle besøges. Vi tog nattoget til Xian, så vi var fremme lørdag morgen parate til at gå på opdagelse. Efter etfascinerende besøg hos krigerne fandt vi vores hostel, hvor vi tilbragte aften med at drikke ”Hans” øl på tagterassen. Søndagen blev brugt på at cykle på tandemcykler på bymuren og et besøg i det muslimske kvarter.
Helge tog til Sydney mandag, Hans og Karen Margrethe tog hjem tirsdag middag, jeg gik til eksamen onsdag (og jeg bestod), Helge kom retur fra Sydney fredag og lørdag tog vi på ferie til Borneo.
lørdag den 26. juni 2010
Inner Mongolia
Inner Mongolia var 2 friluftsmenneskers mulighed for at stikke af fra storbyjunglen – Stedet er ikke som navnet lægger op til i Mongoliet, men i Kina grænsende op til. Det har dog stadig kæmpe åbne vidder med græsmarker, imponerende stjernehimmel og rigeligt af lammekød…
Vi hoppede på toget lørdagaften for at tilbringe natten i en åben sovekupe – åben skal forstås som at togvognen har 12-15 indhak, hvor der står 2 3-lags køjesenge, hvor nederste seng bliver brugt af alle, indtil man skal sove – et tidspunkt hvor blindfolds og ørepropper gør underværker!Da der har været lidt hektisk på det sidste, havde vi besluttede os for at købe en guidettur, så vi kunne læne os tilbage og bare opleve. Vi fik helt sikkert oplevet, men halvdelen af oplevelsen var guidens manglende evner og kendskab til stedet ;o)
Vi blev i fin stil hentet på stationen af guide og chauffør i en Audi - vi havde nok mest forventet en åben jeep, nu hvor vi skulle ud på græsmarkerne, men aircon er nu heller ikke dårligt. Afsted gik det så ud mod Grassland, dog med stop i et tibetansk kloster og ved en kamel, der gik og græssede. Der var åbenbart ikke booket noget sted til os, men en meget charmerende fyr fik lokket vores 23 årige guide til, at vi skulle bo i hans mongolske telte. Dette viste sig at være en kæmpe held, for fyren var den fødte vært.
Første gang, vi oplevede ham i fuld sving, var efter vores første frokost. Her blev vi kaldt over i det telt, hvor et kinesisk selskab var godt i gang med en frokostbrandet. Nanna og jeg blev bænket og straks budt velkommen på bedste stil. Ejeren af stedet fik nemlig kaldt os op en efter en, hvor vi så blev udstyret med et blåt silketørklæde og eftermiddagens første beijiu. Det hele understøtte af strubesang, hvilket er en speciel mongosk sangteknik, hvor manden synger med struben (tjek evt bandet Hangai på youtube). Og selvfølgelig var ejeren dresset op i traditionelt mongolsk tøj.Det var rimeligt hurtigt at lure, hvor dette bar henad, da stemning i teltet allerede var yderst høj, så det var bare at hoppe med på vognen og bunde på skift med resten af festens deltagere. Dette gav respekt: Jeg var pludselig bedste venner med ejeren, blev udnævnt til bror og skulle også med ham ud og tisse på den tørre slet... Græsset skulle jo vandes!
Det hele foregik selvfølgeligt på mongolsk og blev kun sporalsk oversat af vores guide, men vi fik i hvert fald lurret, at resten af selskabet faktisk var vores chaufførs venner, som lige så godt kunne komme med på tur, nu hvor han alligevel var afsted. Da chaufføren var på tur med vennerne, var der selvfølgelig ingen grund til at holde sig tilbage, og til trods for at han senere skulle køre os, var han sejlende...
Midt i den store sceance kom stedets kok så susende på en 4x4 minicrosser rundt mellem teltene – selvfølgelig iført kokkehue, og hele selskabet skulle så ud at prøve. Det hele var et stort cirkus - men fantastisk underholdende.
Eftermiddagens event var hestevædeløb og wrestlingkonkurrence mellem grasslandets unge mænd til ære for alle de kinesiske turister. Inden start blev jeg selvfølgelig også budt op til en gang wrestling af min nye bedste ven, der meget overrasket måtte se sig besejret i første kamp.
Samme flok turister mødte vi igen til aftenes camp fire, hvor alle lokale talenter på skift sang, spillede og dansede. Dog men den lille detalje at turisterne sejlede så meget, at de stort set overtog showet, ved at danse med og stjæle mikrofonen...
Næste morgen stod den på ridetur ud over sletterne - 4 timer i hjemmelavede sadler - En helt sikkert super måde at opleve det enorme slettelandskab på. Vores evner på hestene var dog begrænset, og Nanna, det hoppede op og ned i sadlen kom hjem med blodsprænginger på begge baller og en godt tæsket ryg ;o).Grasslandet var få år tilbage kendt for dets 30-40 cm høje græs, der bøjede sig med vinden, men på grund af tørke er der nu kun 1 cm græsstrå. En anden årsag kunne være, at det virkede som om at Inner Mongolia var blevet ramt af en af de syv bibelske plager - der var milioner af små græshopper overalt på sletten. Der har nok været 30 grashopper pr m2, hvilket gav et mindre fyrværkeri, når heste travede afsted, og var en top pudsig oplevelse at løbe igennem.
Turen indkluderede et stop ved et traditionelt mongolsk bedemonoment, hvor vi sendte en kærlig tanke til Dengis Khan, og selvfølgelig det klassike te-besøg hos en lokal familie.
Hjemvendt fra ridetur fik vi turens festmåltid: Fårekølle, intet tilbehør bare 2 knive...
Den sidste dag blev brugt i Hohhot, der er en 2,5 milioners by. Ikke med de store seværdigheder men det er altid meget sjovt at komme lidt væk fra friserede Beijing. Vi brugte formiddagen på at se byens templer og eftermiddagen i byens park – sidstnævnte til stor glæde for de besøgende. Da vi lå i skyggen ved en sø, kom folk sejlende meget langtsomt forbi i både, og da vi selv hoppede en tur i bådene, skulle de så tæt på, at de kom til at sejle ind i os.
Visit hos den lille Havfrue…
Da jeg havde møde en lørdag formiddag i Shanghai, udnyttede Nanna og jeg chancen for at bruge en weekend i Shanghai...
Lørdag formiddag blev som sagt brugt på møde for mit vedkommende, mens Nanna sad på hotelværelse og repeterede akupunkturpunkter. Kl. 12 begav vi os ud i storbyen, og resten af lørdagen blev brugt på at komme rundt i byen. Vi startede med at gå langs the Bond (Shanghais havnefront) ned til den gamlebydel, som er et større turistmarked med gamle traditionelle bygninger – hvilket lige som alle andre steder er godt proppet med kinesiske turister!
Derefter gik turen på loppemarket og gennem hyggelige gader til den mere internationale del af byen. Vores sightseen sluttede på Shanghai's New World Financial Centre (også kendte som the bottle opener) med solnedgang i 470 meters højde. Godt udkørte endte vi dagen med en god middag på the Bond.
Næste dag stod den på Expo. Vi havde i ugerne optil været ret spændte på, om vi kunne få billetter, men da vi ankom til vores hotel, var det første vi så en guidet tur, så den hoppede vi på. Første Expo-event var den kinesiske pavilion, hvilket startede med 3 timers kø i støvregn, men vi kom ind og blev som det første bænket til 10 mins Kina-propoganda i bedste Goebbels stil.
Derefter gik turen mod den lille Havfrue. Den danske pavilion tog sig faktisk rigtigt godt ud, med Havfruen, bycykler og ikke mindst muligheden for at spise smørrebrød og rødgrød ;o)
Generelt var Expo en rigtig god oplevelse, og det var meget imponerende at se, hvad de enkelte lande har fundet på – den spanske kæmpebaby, UK’s boble med glasfiber strittende ud og Hollands mærkeligt svævende by.
På pandajagt...
Næste dag skulle vi så på pandajagt - desværre er der sådan, at der næsten ikke er nogle frie pandaer tilbage i Kina, og dem, der er, skulle være ekstrem svære at komme i nærheden af. Så vi måtte tage os til takke med et pandareservat – hvilket vidste sig at være en kæmpe stor zoologisk have kun med pandaer... men vi fik set pandaer og det var det vigtigste :)
Ude på reservatet fik vi et lille indblik i, hvordan man laver nye parker i Kina - fuldvoksne træer og buske bliver plantet, rullegræsset rullet ud og vupti er der en ny park. På vej ud til reservatet kørte vi forbi kæmpe gartnerier eller nærmere skove, hvor træer bliver dyrket!
Om søndagen gik turen ud til et bjerg Qingcheng Shan - desværre havde resten af Kinas befolkning også fået denne fantastiske ide... Men det var egentlig en rigtig flot tur - men holdkæft hvor var der mange kinesere overalt!!!
Søndag aften sluttede vi af med øller på hostel efterfulgt af filmen ”Kung fu panda” på værelset. En rigtig dejlig weekendtur og endelig havde vi vejr held!
onsdag den 14. april 2010
Muren tur - retur
Nå men ingen tid at spilde. Næste morgen fik vi præget en dosje nede foran hoveddøren, og i en kombination af Nannas kinesisk og vi andres fagter fik vi forklaret chaufføren, at vi skulle ud til et helt præcist udvalgt sted, hvor muren krydser en landevej. Jeg havde fundet stedet efter flere timers søgen på et kort med ikke synderlig lav målestok. På kortet så det ud til, at vi efter en 3 dages march langs muren ville ramme en anden vej. (Kineserne har ikke umiddelbart adgang til vandrekort kun håndtegnede, der går på rundtur mellem venner).
Vejret var ikke synderligt varmt (5 grader men solskin) men humøret højt, da det bakkede terræn gav nogle fantastisk views ud over den lagtsomt snoende “orm”. En times tid inden solnedgang, fandt vi en dejlig afskærmet teltplads (opbygget med sten fra muren) og fik samlet brænde, slået telt op og fik lavet mad. Det kolde vej fik os dog hurtigt i poserne, og der blev kæmpet lidt for at holde varmen i løbet af natten.
Næste morgen fik kulden os tidligt op og afsted, og vi begav os mod en radarmast, der lå på en top langs muren, i håbet om at vi kunne snakke med nogle kinesere, der kunne udpege, hvor vi var, mere præcis end kortet tillod. Vi havde dagen forinden forsøgt at vurdere, hvor langt vi var kommet med I-Phonens GPS, men jf. denne var vi kun nået en 6 del efter 1 dags vandring (hvilket viste sig at være rigtigt!). Da vi nåede toppen, kom der dog endnu en overraskelse, for på den anden side gik muren brat ned, og vi blev nødt til at vælge en alternative rute...
Efter en gang mental plat & krone ift. rutevalg (Jeg havde smidt vores eneste kompas væk!) begav vi os afsted ned over en skråning og endte heldigvis i en lille landsby by. Her fik vi overtalt en af de lokale fyre (money talks) til at køre os videre til turens næste destination: Kangxi Grasslands. Stedet viste sig dog at være lukket, fordi det var out of season. Så efter 2 dages murekspedition vendte vi lidt desillusionerende tilbage mod Beijing.
Næste dag var vi dog på den igen og havde således fået pakket rygsækkene til endnu en 2 dagstur, hvilken vi havde fået anbefalet af mine kinesiske kollegaer. Vi startede således igen ufortrødent ud, og kæmpede os langsomt flere 100 højdemeter op langs og på muren. Efter en frokostpause og lidt ekstra højdemeter måtte vi dog konstatere, at
vi var nået op på en bjergtop, hvorfra vi ikke kunne komme længere… igen… Dette fik Nanna og jeg til at resignere som guider. Så turen gik endnu engang mod Beijing med taxa!
Den tidlige ankomst til Beijing gav os dog mulighed for en dag i Beijing inden Niko & Jacob smuttede 2 dage til Hainan (Ferieø nede sydpå). Dagen blev brugt til at besøge formanden, der stadig ligger i sit mausoleum på den Himmelske Fredsplads, men godt nok ser noget voksagtig ud. Derudover fik vi besøgt Beijing City Planning Museum, hvor der er opbygget en kæmpe miniaturemodel af Beijing – vildt imponerende!
Niko og Jacob kom tilbage torsdag aften og havde en dag med guide Nanna, hvor de kom på både lokalt og turistmarked (det gik vidst bedre i mit fravær). Turen blev afsluttet med et brag af en aften på Uzbekisk restaurant og russisk disko! Niko tog mod DK lørdag, Helge mod Indian søndag og Jacob mod Dubai mandag og stakkels Nanna blev i Beijing…
mandag den 5. april 2010
Hong Kong tur-retur
Hong Kong er jo virkelig en metropol med høj puls og en fantastisk skyline. En rigtig flot by med mange små åndehuller og ikke mindst så var det en super let by at være turist i da alle kunne snakke engelsk! Men desværre som de fleste andre storbyer er den også ramt af forureningen, som ligger sig som en tung sky over byen.
En af dagene tog jeg ud til en af små øer, som ligger rundt om Hong Kong. 40min med båd og så var der lækre sandstrande og frodig natur. Det var fantastisk at kunne tage lidt forskud på sommeren!
mandag den 1. marts 2010
Happy Chinese New Year!!!
Vi ankom til Xiamen lørdag morgen, som er hovedbyen i provinsen Fujian. Vi tog ud til en lille ø (Gulang Yu) som lå en kort færgefart derfra… En super hyggelig lille ferieperle uden biler og med masser af lækker seafood. Foran alle restauranterne var der store røde baljer med levende fisk og skaldyr, og så var det ellers bare at udpege dagens måltid. Måske ikke så humant, men man var da sikker på, at maden var frisk! Vi nød de flotte omgivelser og at komme væk fra Beijings støjniveau. Søndag besøgte vi et stort tempel sammen det med, der føltes som resten af Kinas befolkning. En til tider lidt farlig færd da kineserne ikke rigtig bruger regntøj men paraplyer!
Mandag tog vi videre op i landet, da vi ville se nogle såkaldte rundhuse (tulouer). Busturen gik fint, men selvom vi havde købt en billet til en bestem by, blev vi nødt til at ringe til en ven (en af Helges kollegaer), før de i bussen fandt ud af, hvor vi skulle af! Det endte dog alligevel med, at vi blev sat af i en lille flække af en by… til vores held var der en meget behjælpsom ung fyr, som kunne snakke lidt engelsk, og hans mor ejede jo selvfølgelig også lige et hotel… dagen efter tog vi videre på motorcykel til den by, vi skulle have været sat af i. Vores lift var med en af de lokale motorcykeltaxier… chaufføren, Helge, Nanna og en stor rygsæk – så kunne der vidst hellere være mere!
Vi rejste, mens det var kinesisk nytår – hvilket er tidspunktet, hvor alle kinesere rejser for at besøge familien, og med 1 milliard bookede billetter var det meste af infrastrukturen overbooket! Kinesisk nytår er selvfølgelig også ensbetydende med fyrværkeri. Selve nytårsaften var der ikke så meget tryk på, der hvor vi var, men alle dage og aftner på hele turen bragede det med ”kinesere” af en lidt anden lydstyrke, end vi kender det fra Danmark.
torsdag den 4. februar 2010
Månedsdag...
Den daglige tur til skole i en overfyldt subway – der er altid plads til en kineser mere!
Man kan altid få stillet sin sult
Elsker at kineserne bare gi´ den gas parkerne.
Jeg kæmper stadig med det kinesiske... er så småt begyndt at kunne forstå og snakke en smule, men det kniber med at tage skridtet fra ord til sætninger... og det er endnu mere svært at forstå, hvad de rigtige kinesere siger i forhold til min lærer! Tror hun er meget god til at snakke laaaaaangsomt og ty-de-ligt!
Jeg er begyndt at gå hos en kinesisk massageterapeut som behandler min fod. Super interessant rent fagligt og jeg håber virkelig også at det hjælper på min fod. Behandlingen består primært af massage, manuel udspænding, mobilisering og cupping og så en engang imellem kommer der lidt urtehalløjsa indover.