Besøg fra Vejle

Bedre sent end aldrig - lige lidt tanker fra da Anders, Kia, Silje og Karen besøgte os i slut august.

Da jeg stod i lufthavnen for at tage imod min bror og hans familie gik det op for mig hvor meget der kan ske på et halvt år - især hvis man er 2 og 4 år... Da jeg tog afsted fra Danmark kunne Karen ikke snakke og nu kunne hun sige "hej faster Nanna" - der var ikke et øje tørt!

Helge og jeg havde glædet os meget til at få besøg og vi var ret så spændte på, hvordan sådan nogle små størrelser ville opleve Beijing... De første par dage var de meget optaget af kinesere. Helge spurgte en aften om de havde set nogle kinesere i dag - hvor de begge to ryster på hovedet... tror måske de har troet at kinesere var mere lig rumvæsner. Men kineserne blev skam observeret - huset overfor som blev døbt kineserfængsel pga træmmerne blev nøje studeret og der blev holdt øje med når lyset blev tændt og hvornår de spiste...

Ude i byen blev de til tider desværre nærmest overfaldet af kineserne... Anders og Kia havde en bægerstol med til Karen og havde tænkt at når hun sad i den så lagde man nok ikke så meget mærke til hendes lyse hår - men jo og især når man sidder på ryggen af en 2m høj mand... Så der blev taget mange billeder og der blev kigget rigtig meget!

Det Karen og Siilje nok snakkede mest om var guldfiskene nede i vores lille gård - dem blev der glædeligt sagt godmorgen og godnat til hver eneste dag! Glæder mig til at høre hvad de kan huske når vi kommer hjem til jul.

Det blev en rigtig skøn uge med seightseeing i børnetempo og hygge om aftenen i lejligheden. Vi fik drukket dansk rødvin, snakket om livet og spillet Bezzerwizzer. I weekenden tog vi ud til en lille landsby, Cuandixia som lå 3 timers kørsel fra Beijing. Det var dejligt at komme lidt væk fra storbyen og opleve lidt af det gamle Kina.